Bog og bobler
Lørdag den 14. september udkommer den historiske roman ’Hævnens Pil’ fra Odsherred-forfatteren Henrik Olsen. Det markeres med bogreception på Hempel Glasmuseum den 14. 09. kl. 14-16. Museet byder i dagens anledning på et glas gratis bobler.
Arrangementet kræver ikke tilmelding og er gratis, når entréen til museet er betalt – inklusiv et glas bobler.
Program kl. 14-16:
- Velkomst ved Helle Vitus Simonsen, museumsleder Hempel Glasmuseum.
- Forfatter Henrik Olsen fortæller om sin bog og læser op fra “Hævnens Pil”.
Bogen kan købes i museumsbutikken og Henrik Olsen signerer bøger efter oplægget.
”Hævnens pil” beskriver konflikter og magtkampe i Danmarks jernalder for 1800 år siden. Jernalderen er kendt som den tid, hvor vi begyndte at beherske og udnytte jernet, og hvor guldhornene og andre prægtige guldskatte blev gravet ned i den danske muld.
Men jernalderen er også kendt for de fantastiske glas, som i mange former og farver fik deres indtog i Danmark som højt skattede importvarer forbeholdt den absolutte elite.
Men jernalderen er også kendt for de fantastiske glas, som i mange former og farver fik deres indtog i Danmark som højt skattede importvarer forbeholdt den absolutte elite.
Med Nordens største private samling af historiske glas er det helt oplagt, at Hempel Glasmuseum danner ramme for bogudgivelsen.
Til arrangementet læser Henrik Olsen op fra romanen og fortæller om magisk glas, menneskeofring og kampen om magten.
Henrik Olsen er bosiddende i Nykøbing Sj. og foruden sit litterære virker er han videnskabsjournalist. Hans første roman ”Fyrstens fald” udkom i 2023 og udspiller sig også i jernalderen, hvor både jernet og glasset har en fremtrædende plads i fortællingen. “Fyrstens fald” kan også købes i museumsbutikken.

Oplev de historiske glas i Hempel Glasmuseums omfattende samling af mere end 1000 glas, hvoraf en tredjedel stammer fra oldtidskulturerne foruden en stor samling af glas fra 1700- og 1800-tallet fra store dele af Europa samt en stor samling af moderne, dansk glaskunst.