Glasmaling workshop 14.-16.10
Må man male på ruderne? Ja i efterårsferien må du male på ruderne på Hempel Glasmuseum!
I efterårsferien inviterer vi nemlig til glasmaling workshop, hvor børn kan være med til at udsmykke vores glasvægge og ruder i Atriumgården.
Mandag, tirsdag og onsdag i eftersferien (14., 15. og 16. oktober) får vi igen besøg af billedkunstner Johanne Lykke, der også stod for at udsmykke drivhuset sammen med børnene på GLAZZ 2024.
Johanne Lykkes kunstneriske virker drejer sig om, at male på glas – senest på ruderne ind til Nimb i Tivoli i København. Se mere om hendes farverige, blomsterfyldte univers af glasmaling på www.johannelykke.com
Det er kl. 11-15 alle tre dage og kræver ikke tilmelding.
Workshoppen er gratis for børn og voksne betaler blot entré til museet.
Efterårsferien er fyldt med aktiviteter for børn i en verden af glas, se det fulde program her: Hempel Glasmuseum | efterårsferie 2024