GLAZZ 2024
GLAZZ er en skøn dag på plænen foran Hempel Glasmuseum for hele familien med musik, god mad og drikke, glasauktion, kreativt glasværksted, fri leg og meget andet.
På pladsen kan du købe skønne vine fra Ørnberg Vin og Vin på Spidsen eller gode øl fra Holbæk Bryghus. Hos Det Vilde Køkken kan du købe stegt vildsvin eller søde sager og på restaurantens terrasse kan du købe fristende skaldyr og fiskeretter – til tonerne af Casper Christensens Trio og udsigt til Isefjord.
Tag dit fine, gamle glas med og få vurderet, og deltag i glasaktion med auktionarius Jan Helmer.
Og sidst – men ikke mindst – oplev skønne koncerter på plænen med Carl Emil Petersen og Anne Dorte Michelsen.
Billetten er inklusiv entré til Hempel Glasmuseum. Børn under 18 år kommer gratis ind.
24. juli kl. 11-17
Program
GLAZZ scenen
12.30 Carl Emil Petersen
14.30 Anne Dorte Michelsen
Terrassen
kl. 11.00 Casper Christensen Jazz trio
kl. 13.30 Casper Christensen Jazz trio
kl. 16.00 Casper Christensen Jazz trio
Auktionsteltet
11.00-14.00 Eftersyn og vurdering af medbragte glas
15.30-16.30 Glasauktion
Læs mere om indlevering af glas til auktionen her.
Kreativt telt
11.00-17.00 Hele familien kan udfolde kreativiteten og skabe kunstværker ud af glasperler, glasmosaikker og glasmaling med kyndig vejledning v. billedkunstner Johanne Lykke og Hempel Glasmuseums frivillige.
Mad & drikke
Hele dagen igennem kan du købe skøn mad fra Anneberg Café og Restaurant på terrassen, grillet vildsvin med lokale urter og grønt fra Det Vilde Køkken og skønne, lokale drikkevarer fra Vin på spidsen, Ørnberg Vin og Holbæk Bryghus. Både i madteltet og på terrassen vil der være børnetallerkner og større og mindre retter samt sødt og kaffe og te.