Værk: David Magan
JUBILÆUMSÅRET 2015
I 2015 fejrer Hempelvirksomheden 100 års jubilæum og samme år er det 50 år siden Hempel Glasmuseum blev grundlagt af J.C. Hempel som hjemsted for hans betydningsfulde samling af international glaskunst. Det dobbelte jubilæum er en anledning til at skabe en udstilling, hvor fortællingen sammenkobler den globale virksomhed og international glaskunst, som var grundlæggerens private interesse. Jubilæumsåret fejres i Hempel Glasmuseum med en storstilet præsentation af fremragende værker af nogle af verdens mest nyskabende glaskunstnere – værker, som ikke før har været vist i Danmark. Udstillingens titel er “COLOURS” med en hilsen til Hempel virksomhedens farverige univers.