Værk: Pernille Pontoppidan Pedersen
Sommerudstilling på Hempel Glasmuseum april-oktober 2016
GLASUR – kemi, masse og myte – materialernes muligheder
Årets særudstilling omhandler samspillet mellem glas og ler, mellem masse og overflade, mellem form og dekoration og de to materialers særlige egenskaber. Udstillingen fortæller om tendenser i udviklingen efter 1980 og frem til i dag og viser værker af glaskunstnere og keramikere, der arbejder frit i forhold til de traditionelle barrierer mellem fag og discipliner i kunsthåndværket. Tiden er nu inde til at vise nogle af de fantastiske, overdådige og sanselige glasurstykker, som flere af vore internationalt berømte keramikere har skabt i de senere år, sammen med spændende eksempler på unge glaskunstneres nye tilnærmelser til keramikken. Udstillingen vender tingene på hovedet, og temaet bredes ud til at omfatte aktiviteter knyttet til glasurernes imitationer af naturens egne overflader (sten, lava, rimfrost, sne, mos, lav), alkymistens drømmeværksted med forsøgene på at fremstille guld, de kemiske forudsætninger for glasurernes farver og dramatiske eksperimenter fra glas- og keramikværkstederne.
Samspillet mellem ler og glas går tusindvis af år tilbage i kulturhistorien. Leret kom først, tilbage fra forhistorisk tid findes i vore museer fint forarbejdede krukker og kogekar, som viser pottemagernes kunnen. Senere kom glasset til både som brugs- og kunstglas og som glasur på keramiske krukker, krus, potter og pander. Glasurerne har tjent funktionelle behov ved at tætne beholderne såvel som kunstneriske formål gennem bemalingen og glaseringen af alt fra de daglige brugsting til de fyrstelige hoffers kæmpevaser og udsmykninger af bygninger og rum.
I forbindelse med Verdensudstillingerne fra midten af 1800-tallet blev japansk glaseret keramik udstillet og stærkt beundret ikke mindst af kunstnerne. Det japanske stentøj inspirerede også danske billedkunstnere og fra den tid og frem kan man tale om en egentlig keramisk kunst i Danmark både på porcelænsfabrikkerne, de keramiske virksomheder som Hjorth på Bornholm og Kähler i Næstved og på individuelle kunsthåndværkeres værksteder.
Udstillingen fokuserer på tiden fra år 2000 og frem, hvor keramikere og glaskunstnere går nye veje og eksperimenterer på livet løs i konceptuelle værker, der inddrager andre materialer og processer i kunstværkerne.
Udstillingens glaskunstnere har det til fælles, at de benytter sig af nye måder at bearbejde råmaterialet glas, og derved opnår resultater, der ikke er mulige ved at anvende traditionelle blæse- og støbeteknikker. Både de keramiske kunstnere og glaskunstnerne er åbne for materialernes stoflighed som grundlæggende redskab, og gennem eksperimenter med materiale og teknik er der udviklet nye udtryk. Eksperimentet kan blive til et værk, og processen er tydelig at se i det endelige værk.
I udstillingen stilles spørgsmål om materialerne, og til hvordan glas og keramik opfattes i traditionelt kunsthåndværk. Der vises eksperimenter med nye materialer og måder at skabe form på i mellemrummet mellem glasur og masse. Bliver resultatet glasur som form i stedet for overflade, eller er glasur gået hen og blevet til glas?
Udgangspunktet for udstillingen er materialerne og håndværket med fokus på eksperimentet og det at skabe form.
Hempel Glasmuseum har udvalgt og inviteret fem glaskunstnere og fire keramikere til at vise både færdige værker og eksempler på de mange forsøg og eksperimenter, der er involveret i arbejdsprocesserne.
Kunstnerne er: Bente Skjøttgaard (keramik), Christina Schou Christensen (keramik), Gitte Jungersen (keramik), Ida Wieth (glas), Karen Lise Krabbe (glas), Maria Koshenkova (glas), Pernille Braun (glas), Pernille Pontoppidan Pedersen (keramik) og Terese Waenerlund (glas).
Se udstillingsavisen her