EXHIBITION 2018 “GLASS, FASHION & FANTASY”
Sommerudstilling på Hempel Glasmuseum april-oktober 2018
GLASS, FASHION & FANTASY
Glæd jer til en spændende og eksperimenterende udstilling med nye værker, skabt specielt til Hempel Glasmuseum.
I samarbejde med designer Lennart Raaholt og glaskunstneren Susanne Jøker Johnsen udvikles en udstilling specielt til glasmuseet med udgangspunkt i krydsfeltet mellem mode og glas. Det er Lennart Raaholt, der er idémanden bag og han er også kurator for udstillingen.
Til den kommende udstilling er indbudt 12 kunstnere og designere, der dækker det meste af modens spektrum, og for hvem det at forholde sig til glas i deres arbejde, ikke er dagligdag. Og også kunstnere for hvem mode er nyt og udfordrende. Kunstnere er stillet frit, således at værkerne ikke nødvendigvis er udført i glas, men kan reflektere over glassets karakteristika som for eksempel transparens, skrøbelighed.
Smidigt som traditionelt tekstil er glas jo ikke og til beklædning egentlig ikke meget oplagt. Alligevel prøver designere, der arbejder med at klæde kroppen på, at udforske materialets muligheder. Glas formes efter kroppen. Glastråde kan væves. Glas kan indgå i symbiose med andre materialer.
Der er tale om en eksperimenterende udstilling med nye værker skabt til denne særlige udstilling, som vi sigter mod at give et scenografisk samlende udtryk i kontrast til de sidste års mere podieopbyggede udstillinger.
Til udstillingen bliver sammensat en omvisningsrække med deltagelse af udstillere og kuratorer og i lighed med tidligere år udarbejdes et udstillingskatalog.
UDSTILLERE:
Henrik Vibskov, Marianne Eriksen Scott-Hansen, Cold Heggem, Maria Berntsen, Anne Damgaard, Susanne Juul, Violise Lunn, Frederikke Antoine-Schmidt, Katrine Ring, Anna Sofie Madsen, Ivan Lee Mora og Lennart Raaholt.
Watch exhibition catalogue as pdf
Hempel-katalog-GLASS-FASHION-FANTASY-light